

Fysioterapi til mødre
Hjemme hos dig eller i Purple Fitness- Ølstykke
Dette individuelle forløb er for dig, som efter graviditet og fødsel oplever ét eller flere af nedenstående symptomer, som gør at du føler dig begrænset i din hverdag.
- Smerter i lænden
- Delte mavemuskler
- Manglende eller nedsat kontakt til bækkenbunden
- Smerter i bækkenbunden
- Smerter i bækkenet
- Smerter i øvre ryg
- Nedsat fordøjelse
Det kan være 2 måneder siden du har født, eller det kan være flere år siden.
Måske har din holdning ændret sig, dine skuldre trækker fremad eller din bagdel er blevet helt flad? Måske har du svært ved at trække vejret helt ned i maven og måske har du ikke rigtig fornemmelse af din “nye krop” hvad den kan og ikke kan, og du ønsker at vende tilbage til en sport eller aktivitet som tidligere, men ved ikke om din krop er stærk nok, eller hvordan.
Du kan opleve dig begrænset, enten af smerter eller frygt for bevægelse i hverdagen, og kan måske ikke være aktiv med dine børn som du ønsker.
Der er mange grunde til at vælge et individuelt forløb, og motivationen er nogle gange ovenstående. Andre gange noget helt andet.
Hvordan kan jeg hjælpe dig:
Jeg er uddannet i at undersøge, vejlede og tilrettelægge en specifik træning til dig der har født, som evt. oplever smerter eller har delte mavemuskler. Der vil være fokus på samspillet mellem bækkenbunden, vejrtrækningen, de tværgående mavemuskler og ballemuskulaturen, og du vil få funktionelle øvelser som du kan arbejde videre med på egen hånd, så du igen kan føle dig stærk.
Jeg er uddannet i at teste for rectus diastase (delte mavemuskler), hvilket jeg vil gøre som en del af undersøgelsen når vi ses.
Under forløbet vil jeg også tale med dig om hvordan du kan støtte din krop og bækkenbund i hverdagsbevægelser.
Du får:
- En gennemgående undersøgelse og vurdering af din problematik.
- Herunder analyse af dine bevægestrategier og kontrol af kernemuskulaturen i samspil med Bækkenbunden
- Vejledning af vejrtrækning der hjælper dig til at støtte bækkenbunden og mindske smerter.
- Behandling af eventuelle smerteproblematikker
- Viden om hvordan du kan bevæge dig effektivt, så du i hverdagsbevægelser rent faktisk træner, og ikke SKAL stå i fitness.
- En time til dig.
Da jeg er Aut. Fysioterapeut, og har journalføringspligt ved ydelser som denne, vil jeg efter gældende lovgivning føre journal over forløbet vi har sammen.
Lokation: Hjemme hos dig eller Purple Fitness -Ølstykke
Førstegangskonsultation: 1 time 750,-
Opfølgning: 1 time 750,-
OBS: Det er muligt du kan få tilskud ved Sygesikringen “Danmark” såfremt du er medlem, kontakt dem da.
- Kørsel: Såfremt du bor mere end 10 km fra Søsum, vil der være et tillæg på 10 kr pr. km. ved hver extra kørt km.