Efterfødselshold Begynder og Fortsætter

Efterfødselstræning

Efterfødselstræning på hold, er for dig der ønsker at styrke og genopbygge din krop igen efter fødsel. 

Holdet er midlertidigt sat i Buro. Såfremt du er interesseret i at starte på holdet, skriv gerne. Holdet er aktivt ved 6 deltagere. 

Du har mulighed for at tilmelde dig Efterfødselshold begynder, og Efterfødselshold fortsætter. For at deltage på fortsætter holdet skal du have deltaget på begynder holdet. 

NB: Holdene ligger op ad babytumleholdene, så du kan deltage på begge hvis du ønsker det). Din baby har mulighed for at sove under efterfødselsholdet, ligge på et aktivitetstæppe, i en slyngevugge, eller være med i træningen med dig.

Info om begynderholdet: 

På Efterfødselshold Begynder, kan du starte 6-8 uger efter du har født. Det er også dette hold du skal vælge selvom det f.eks. er 6 mdr. siden du har født, og endnu ikke er kommet igang med træningen. Du vil modtage specifik træning af bækkenbunden kombineret med funktionelle øvelser.

Der vil være stort fokus på at genetablere og styrke samspillet imellem bækkenbunden, kernen og vejtrækning, så du igen kan få god kontakt til din bækkenbund, komme evt. smerter til livs, få samling på maven, og få en stærk bækkenbund der holder tæt. Dette er startskuddet til din fortsatte træning, og en stærk bækkenbund på sigt.

Holdet er bygget op så første 1/3 af timen vil være opvarmning, med mobiliserende øvelser for hele kroppen, så bindevævet og spændt muskulatur bliver mobiliseret, og du mærker velvære i kroppen, får nervesystemet i ro, og skaber gode forudsætninger for vævet til det videre arbejde.

Den næste 2/3 vil være mere specifik træning og styrkende øvelser for hele kroppen, herunder teknik i forhold til samspil mellem bækkenbund, kerne og vejrtræning. 

Den sidste 3.del vil være af mere udspændende karakter, som er vigtig for at få en bækkenbund der er elastisk, og dermed kan responderer på belastning.

Under forløbet vil du fra gang til gang modtage øvelser, som du med opfordres til at udføre derhjemme, for at få endnu mere udaf din træning.

Info om Fortsætterholdet:

På fortsætter holdet vil vi arbejde videre med at øge styrken og udholdenheden i din bækkenbunden og kerne, i funktionelle øvelser, og starter fortsat ud med mobiliserende øvelser som opvarmning.  På dette hold er der også fokus på at styrke resten af kroppen. Hele kroppen kommer endnu mere i spil, og belastningen øges. 

Holdet indeholder en kombination af styrketræning bl.a. med kettlebells, elastikker samt konditionstræning. Hvor du kan bruge dine teknikker du har lært på begynder holdet. 

Fokus vil også være på at skabe en god holdning og styrke din øvre ryg og arme, så du kan bære din dejlige baby, eller indkøbsposer med stor styrke både i arme og kerne.

Du vil også i dette forløb modtage øvelser til udførelse hjemme mellem træningerne. Både styrkeøvelser, men også inspiration til gode hverdagsbevægelser fortsat og udspændingsøvelser.

Lad os genopbygge kroppen sammen, i godt selskab. OG babyer er selvfølgelig meget velkomne på holdet 🙂 

Praktisk:

  • Lokation: Purple Fitness, Ølstykke, Rådhus Alle 10A.
  • Nem parkering i gården
  • 300 meter fra s-tog
  • Medbring: Træningstøj + drikkedunk.
  • Mulighed for at give mad, pusle undervejs.
  • Barnevognen kan stå overdækket ved indgangen.

NB: Det anbefales at starte tidligst 6-8 uger efter fødslen, afhængigt af dit fødselsforløb. Du skal have grønt lys fra lægen før du starter på holdet.  

Dag og Tidspunkt for 6 ugers forløb:

Begynder:

Tirsdag kl 10.45 – 11.45 

Fortsætter hold:

Onsdag:  kl 10.45.

    Pris: 

    • 6 ugers forløb: 1080,-
    • 8 ugers forløb 1440

    For vilkår og betingelser i forbindelse med køb hos BirklykkeBevægelse se venligst Handelsbetingelser.