fbpx
Børneyoga Åndedrætskugle

VandkantsYoga

Børneyoga

Børneyoga 4-6 år m. mor/far.

En udviklende time, hvor vi bringer krop og sind i balance og styrker dit barns motorik og kognition. 

Om Børneyoga:

Børn elsker at bevæge sig og elsker at bruge deres fantasi. 

I Børneyoga inviteres dit barn ind i en verden, hvor fantasi, leg og fysisk udfoldelse kobles sammen, med udgangspunkt i yoga traditionen. 

Dit barn vil få et frirum, hvor det kan udfolde sig gennem forskellige temaer, historier og øvelser, og opnå mere nærvær til sig selv og til andre, og lære at få kroppen i ro efter en dag med mange sanseindtryk.

I Børneyoga arbejder vi med åndedrættet, balancen, koordinationen, sanserne, styrken og ikke mindst fantasien, og øger derigennem dit barns kropsbevidsthed og egen opfattelse af hvad det formår, og hvor dets grænser er.

Der vil indgå forskellige spændende rekvisitter i yogaen, heriblandt klangskål, små sten, fjer, vindmøller, måtter osv. 

Temaerne kan f.eks. være dyr, fødselsdag, naturen, jorden rundt eller lignende, hvor vi skal bruge fantasien til kropsligt at imitere f.eks. en ræv, en slange, et træ, en blomst, vinden, solen osv.

Fordele ved Børneyoga:

  • Mindsker stressniveauet i kroppen
  • Styrker barnets muskler, skelet og led. 
  • Hjælper barnet til at kunne selvregulering og få nervesystemet i ro. 
  • Giver barnet øget selvværd og nærvær med sig selv og andre
  • Øger sociale kompentencer
  • Øget kropsbevidsthed, igennem arbejdet med sanserne.

Praktisk: 

  • Plads til 6 børn
  • Hvor – Purple Fitness, lokalet i kælderen. 
  • Forældre er velkomne

Dag og Tidspunkt for 4 ugers forløb:

Uge 1 – 2023 (Uge 1, 2, 3, 4) (ikke aktivt, grundet for få deltagere, skriv til mig ved interesse, så oprette jeg et hold når der er nok interesserede)

Torsdage kl 16-16.35

Uge 5 – 2023 (Ugerne 5, 6, 8 og 9)

Torsdage kl 16-16.35

    Pris: 

    350 kr. for 4 ugers forløb

    Tilmeld dig allerede nu og sikre dig en plads på forløbet. Skriv i kontaktformular. Du vil modtage en faktura som også er din bekræftelse på din plads. 

    Forløb til institutioner: 

    Forløbets længde anbefales at være mellem 6-8 uger, minimum 4 uger, med 1 x yoga om ugen af ca 30 min varighed. Kontakt mig for nærmere info.